Winefight & Gourmet

24 24 har set denne begivenhed

Hotel Aahøj inviterer indenfor til en legendarisk aften med “Winefight & Gourmet” – 11. november kl. 18.00.

Husets dygtige kok, Frederik Wilhjelm Holm, forkæler gæsterne med en lækker 5-retters menu, hvortil David Andreasen fra Vinslottet og Henrik Tachau Kristensen fra Coolwines vil servere hver en spændende og passende vin til hver ret.
David og Henrik fortæller engageret om vinene og du stemmer efter hver vin/ret om bedste vin og bedste match. Efter middagen afgøres duellen om hvem af vinhandlerne der har præsteret bedst.
Der lægges op til en venlig fight mellem duellanterne, men især æren er på spil, hvilket ingen ønsker at tabe 😉

Du kan glæde dig til en rigtig lækker menu, god vinøs underholdning og til at smage nogle fantastiske vine.
De to vin-duellanter har fået et fast vinbudget, således de er nødsaget til at kreativt og højeste kvalitet til prisen.

Der er selvfølgelig mulighed for at tilkøbe overnatning ifm. arrangementet. Kontakt Hotel Aahøj hurtigst muligt, såfremt du ønsker reservation af værelse.

Den 5-retters menu består af følgende:
Forret: Signatur jomfruhummere fra Hanstholm, serveret med kartoffelpure, tilsmagt med vesterhavsost, brunet smør med sherry og ristede hasselnødder.

Mellemret: Pocheret torsk med blanquette sauce på løvstikke, løgstøv og petit kartofler.

Hovedret: Oksefilet fra Himmerland, serveret med svampe, palmekål og kraftig portvinssauce.

Ost: Udvalgte oste fra Arla Unika med dertilhørende kompotter og knækbrød.

Dessert: Choux med ganache og vaniljeis.

For 5-retters gourmet-menu og underholdende Winefight (heraf i alt 10 pæne glas): 1100 kr. pr. person.
Prisen er ekskl. overnatning på Hotel Aahøj.
Der er mulighed for at erhverve sig flasker af de smagte vine til særdeles fordelagtige priser efter arrangementet.

For at registrere dig til denne begivenhed skal du sende dine informationer til info@aahoj.dk

Register using webmail: / AOL / Yahoo / Outlook

 

Dato og tidspunkt

11-11-2023 kl. 18:00 til
11-11-2023 kl. 23:00
 

Tilmelding inden:

10-11-2023
 

Begivenhedstype

Del